Opgaver og historie
Vores opgaver er at:
- Administrere beløb, der er lovmæssigt øremærket til vedligeholdelse og forbedring
- Tilbyde lån til vedligeholdelse og forbedring
- Gennemføre bygningsarbejder, der er påbudt af huslejenævn
- Registrere huslejenævnsafgørelser, som ejere ikke har efterlevet
- Yde tilskud til udviklingsprojekter, som kan bidrage til en bæredygtig udvikling af eksisterende boliger og bygninger
GI's vedtægter
Grundejernes Investeringsfond (GI) er en selvejende institution oprettet ved lov nr. 24 af 14. februar 1967.
Lovtekster bag GI's opgaver
Boligforholdslovens kapitel 8
Lov om boligforhold §§ 63-74
Lejelovens kapitel 13 om hensættelser til de udvendige vedligeholdelseskonti, jf. §§ 119-125
Lejelovens kapitel 13
GI er en selvejende institution stiftet i 1967 i medfør af den daværende boligreguleringslov.
GI ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra de landsdækkende udlejer- og lejerorganisationer i Danmark, men vore opgaver er som nævnt fastlagt i lovgivningen. Nogle opgaver har egentlig myndighedskarakter, mens andre opgaver har fondskarakter, og vores udlån minder om realkreditvirksomhed. GI følger reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, reglerne om hvidvask m.v.
GI har som overordnet formål at bidrage til bedre boliger, bygninger og byer. GI har kontor i København.
Fra 1970-2009 ejede GI det godkendte byfornyelsesselskab SBS Byfornyelse smba. Selskabet blev nedlagt, da byfornyelsesselskaberne mistede deres betydning som følge af lovgivningsmæssige ændringer og faldende byfornyelsesaktiviteter. De aktive sager blev solgt til den daglige ledelse, der stiftede SBS Rådgivning A/S, som også overtog alle medarbejdere.
Fra 1990-2020 varetog BvB (Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse) en række lovfæstede opgaver om forsikring af offentlig støttede byfornyelsesopgaver, gennemførelse af 1 og 5 års eftersyn samt opsamling og formidling af viden om, hvordan byggeskader kan forebygges. Efter en lovændring i 2020 blev BvB nedlagt som selvstændig organisation, og opgaver og medarbejdere blev overført til Byggeskadefonden.