Nyheder
Kurser
Boghandel
Om GI
Abonner
Selvbetjening
Byggeteknisk viden Støtte & Udvikling Ejere Lejere
Forside > Nyheder > Vinderen af Renoveriprisen 2023 skal findes blandt 18 favoritprojekter

02. maj 2023

Vinderen af Renoverprisen 2023 skal findes blandt 18 favoritprojekter

Renoverprisens nomineringsudvalg har kogt 182 indstillede ned til årets Favoritliste

Fra transformationen af Tranekollegiet i Aarhus til en omfattende renovering af Amager Centret. Favoritterne til Renoverprisen 2023 er fundet, og 18 projekter er dermed ét skridt nærmere titlen som Danmarks bedste renovering.

Heraf vil en håndfuld projekter blive nomineret til prisen, inden vinderen kåres ved en prisfest i september. 

De 18 favoritprojekter, der nu er ét skridt tættere på en nominering, er:

Institutioner:

Bo- og Dagtilbud Bybjergvej, Ballerup

Centre for Educational Development, Aarhus N

Flugt Refugee Museum of Denmark, Oksbøl

Holbergskolen, København NV

Ungdomskulturhuset, Sønderborg

 

Boliger:

Basecamp South Campus, København S

Bethlehem, Hillerød

Galgebakken, Albertslund

Rudkøbing Gamle Skole, Rudkøbing

Sølvvarefabrikken, København S

Tranekollegiet, Risskov

Uprætentiøs og sansevækkende villa fra 1970’erne, Silkeborg

Villa S2, Fredericia

60’er Villa til Børnefamilie, Aarhus V

 

Erhverv:

A.C. Bangs Hus, København K

Amager Centret, København S

Fælleskontoret i Willemoesgade, Aarhus N

Hostrups Hotel/Restaurant, Tønder

 

”Det har ikke været en nem opgave at udpege favoritterne blandt så mange spændende bidrag. Vi er lykkedes med at udpege 18 vellykkede projekter, der på hver sin måde fremhæver renoveringsdisciplinens styrker og bredde. Vi håber, at projekterne kan være med til, at flere får øjnene op for de muligheder og fordele, der ligger i at renovere,” siger Karen Mosbech, formand for nomineringsudvalget.

Projekterne på Favoritlisten gennemgår nu en grundig undersøgelse af, hvorvidt de lever op til Renoverprisens nomineringskriterier. Undersøgelsen foretages af BUILD, Institut for byggeri, by og miljø. Resultaterne skal blandt andet understøtte nomineringsudvalgets arbejde med endeligt at nominere en håndfuld projekter til Renoverprisen 2023.

Foruden hovedprisen uddeler Renoverprisen i år en særlig pris, der hylder det lille projekt med stor effekt. Specialprisen 2023 går til et projekt, der har formået at skabe stor værdi for små midler, og som er præget af originalitet og kreativitet.

Inden de nominerede projekter offentliggøres i slutningen af juni, undersøges også de entrepriseretlige forhold ved projekterne af advokatfirmaet Molt Wengel, for at sikre at projekternes samarbejdsforhold i renoveringsprocessen lever op til gældende regler og kontraktforhold.

Se mere om Renoverprisen

 

Ny Kongensgade 15
1472 København K

 

Tlf: 82 32 23 00

gi@gi.dk
sikkerpost@gi.dk

Presse og kontakt

CVR nr: 26092515

Tilgængelighedserklæring

Følg os
GI på Facebook
GI på LinkedIn
GI på YouTube

Chat information

Jeg accepterer samtykke. Læs mere her


chat-icon
chat-icon
close-icon