Nyheder
Kurser
Boghandel
Om GI
Abonner
Selvbetjening
Byggeteknisk viden Støtte & Udvikling Ejere Lejere
Forside > Nyheder > Fra 128 til 18

06. april 2021

Fra 128 til 18

18 projekter kan nomineres til Renoverprisen 2021

Er det Maltfabrikken i Ebeltoft, Bølgen i Gilleleje eller Ringbakken i Sønderborg, der skal vinde Renoverprisen 2021? De tre projekter er nu kommet ét skridt nærmere titlen som Danmarks bedste renovering. De er nemlig blandt et udvalgt felt på 18 projekter, hvorfra 6 projekter skal nomineres til prisen.

128 renoveringsprojekter blev indstillet til Renoverprisen 2021. De har nu været under lup hos Renoverprisens nomineringsudvalg, der har foretaget den første sortering af projekterne. Feltet er således kogt ned til 18 renoveringsprojekter, og det er fra dette felt, at 6 projekter skal nomineres til prisen – og i sidste ende er det herfra, at vinderen skal findes.

De 18 favoritprojekter, der nu er ét skridt tættere på den endelige nominering, er:

  • Pilotprojekt Blok 4B, Gellerup
  • Ringbakken 1-19F, Sønderborg
  • Bakkegården, Frederikshavn
  • Ørsteds Haver, Frederiksberg
  • Filmlageret, København S
  • Revitalisering af Regina, Aarhus C
  • Grøndalsvængets Skole, København NV
  • Politiskolen i Vejle, Vejle
  • Roskilde Festival Højskole, Roskilde
  • Bølgen, Gilleleje
  • Landhuset i Taulov, Fredericia
  • Omdannelse af Café Jorden Rundt, Dronningmølle
  • Copenhagen Distillery Venue, København
  • Skib i et bølget taglandskab, Thorsminde
  • Maltfabrikken i Ebeltoft
  • Jørgensens Hotel, Horsens
  • Villa Copenhagen, København
  • Vandværket, København NV

”Det er altid et svært arbejde at lave den første udvælgelse af projekter til Renoverprisen, fordi der er så mange gode at vælge imellem. Og i år er ingen undtagelse. De 18 projekter, vi har udvalgt til at gå videre i konkurrencen, er meget forskellige, men har det til fælles, at de på hver deres måde er rigtig gode eksempler på vellykkede renoveringer, der forhåbentligt kan inspirere andre til at lave lignende renoveringer,” siger Karen Mosbech, formand for nomineringsudvalget.

Nu venter en grundig undersøgelse af, om de 18 projekter lever op til Renoverprisens kriterier. Undersøgelsen foretages af BUILD, Institut for byggeri, by og miljø. Resultaterne skal blandt andet støtte Renoverprisens nomineringsudvalg, når de skal koge feltet yderligere ned til 6 nominerede projekter.

Inden de 6 nominerede projekter offentliggøres i midten af juni, er også de entrepriseretlige forhold ved projekterne blevet undersøgt af advokatfirmaet Molt Wengel, og nomineringsudvalget har besigtiget de 6 udvalgte projekter.

Ny Kongensgade 15
1472 København K

 

Tlf: 82 32 23 00

gi@gi.dk
sikkerpost@gi.dk

Presse og kontakt

CVR nr: 26092515

Tilgængelighedserklæring

Følg os
GI på Facebook
GI på LinkedIn
GI på YouTube

Chat information

Jeg accepterer samtykke. Læs mere her


chat-icon
chat-icon
close-icon