Brug kælderen

• Anvend skabe og reoler af plast eller stål til opbevaring af dit indbo.
• • Stil reolen med afstand til væggen (helst 10 cm) for at sikre ordentlig ventilation, så væggens overflade kan tørre ud.
  • Placer den nederste hylde i reolen med god afstand til gulvet. For nogle forsikringsselskaber er det et krav, at indbo opbevares 40 cm over gulvet, hvis forsikringen skal dække ved skade.
• Læg så vidt muligt genstande i tætte plastbokse eller vakuumposer.
• Sæt dig ind i de krav, din indboforsikring har til opbevaring i kælderen.
• Sørg for, at ventilationen af kælderen er god. Læs mere om ventilation af kælderen.

Det er kun genstande, der ikke er fugtfølsomme, som med sikkerhed kan opbevares i en kælder. Ikke-fugtfølsomme genstande er for eksempel:

• Keramik
• Nyere hårde hvidevarer
• Pærer og lysstofrør
• Værktøj
• Dæk
• Møbler af ikke-fugtfølsomme materialer
• Cykler

Hvis kælderen har en god indretning, der ventileres korrekt, og der ikke er problemer med fugt, kan kælderen bruges til at opbevare følgende:

• Elektronik
• Bøger, blade, aviser
• Flyttekasser
• Tøj og sko
• Byggematerialer
• Eldrevet værktøj
• Kemikalier i tæt pakning til eget husbehov - dog ikke brandfarlige kemikalier

Det er ikke muligt at lave en kælder, der aldrig er udsat for fugt, oversvømmelse i tilfælde af voldsomt skybrud eller andre uforudsete hændelser. Derfor bør følgende aldrig opbevares i en kælder:

• Personlige ejendele af økonomisk og/eller affektionsværdi
• Personlige dokumenter som attester, eksamensbeviser, fotos m.m.
• Værdipapirer
• Møbler af fugtfølsomt materiale
• Madrasser

Kælderen er ofte samlingssted for en række af ejendommens installationer. Samtidig er kælderen det sted, hvor der er størst risiko for vandskader. Det giver nogle særlige udfordringer, som du her kan læse mere om.

El og tv/internet

For at undgå skader fra elektriske kabler i form af brand og stød er følgende vigtigt i forbindelse med installation:

• Kabler skal placeres, så de ikke er udsatte for ydre påvirkninger. Læg kablerne i en kabelbakke, der er placeret ved kælderloftet, ved siden af vandinstallationerne, hvor man ikke støder hovedet imod.
• Undgå at føre ledninger langs kældergulvet, da el og vand er en farlig kombination.
• Hvis det er nødvendigt at trække kabler gennem en brandvæg, er det vigtigt at brandisolere efterfølgende. Se mere under Sådan forebygger du brand.
• Rotter, mår og mus er vilde med at bide i kabler. Hvis der tidligere har været rotter, bør elinstallationerne tjekkes af en elinstallatør, da rottebid i kabler giver risiko for brand. Den eneste måde at beskytte kabler mod rotter er at indmure dem, eller beskytte kablerne i en stålkappe.
• Alle elinstallationer som stikkontakter, eltavle mv. skal placeres mindst 1 m over gulvhøjde, således der kun risikeres kortslutninger ved store oversvømmelser.
• Opdel belysning og tv/internet i særskilte sikringsgrupper. På den måde undgås udfald på tv/internet for hele ejendommen ved fejl på kælderens- eller den udendørs belysning.

Afløb og kloak

Faldstammer og gulvafløb er en naturlig del af en kælder. Det er her ejendommens afløb samles og forbindes til kloakken. Husk derfor ved installation:

• Brug kun afløbsriste, der kan skrues fast. En rotte kan løfte 1,5 kg og kan som tommelfingerregel komme ind, hvor pladsen er større end en 2-krone.
• Brug stærke materialer som for eksempel støbejern til faldstammer og gulvafløb.
• Det er en rigtig god idé at montere en rottespærre i bunden af hver faldstamme. Det er en installation, der indsættes på faldstammen, typisk ved renselemmen i kælderen. Man skal være opmærksom på, at denne type rottesikring alene sikrer faldstammen.

Vand og varme

Vand- og varmerør er ofte udført i metal, og er derfor ikke så udsatte. Dog skal man alligevel være opmærksom på placering og skadedyr.

Det er vigtigt at vandrør er helt fri for stød fra f.eks. cykler og vaskevogne. I værste fald skades røret og bliver utæt. Et utæt vandrør kan hurtigt resultere i vandskade af hele kælderen samt det indbo, der opbevares i kælderrum.

Beboere og ejer har et fælles ansvar for at holde orden på trapper og i kældre - ikke mindst for at mindske risikoen for brand på flugtvejene. Få gode råd til, hvordan du kan bidrage til at forebygge brand i din kælder.

Branddøre hindrer spredning

Branddøre mindsker brandens muligheder for at spredes og udvikle sig. Branddøre er meget vigtige for at sikre flugtvejene. Tjek derfor dine branddøre jævnligt.

En branddør skal normalt være selvlukkende og er derfor udstyret med en dørpumpe. Sæt et skilt på døren: Branddør - hold den lukket

Sæt røgalarmer op

Da en kælder ofte har få udgange er det en god ide at opsætte røgalarmer. Sæt røgalarmer op ved trappen til kælderen, så du opdager branden så hurtigt som muligt.

Vær opmærksom på brandfarlige væsker

Mange påsatte brande begynder i kælderen. Derfor bør man ikke opbevare brandfarlige væsker og beholdere i kælderen. Brandfarlige væsker og beholdere er markeret med billeder som vist til højre.

Træk af nye kabler

At trække nye ledninger til eksempelvis tv og internet uden at tage hensyn til brandhæmmende foranstaltninger giver en brand mulighed for at brede sig uhensigtsmæssigt.

Er det nødvendigt at føre ledninger igennem brandvægge, skal hullerne lukkes forsvarligt med en brandlukning. Dette skal udføres af materiale godkendt til brandlukning.

Hvis du ikke ved, hvordan en brandlukning skal udføres korrekt, så tag kontakt til en håndværker eller rådgivende ingeniør.

Gamle hårde hvidevarer selvantænder

Kummefrysere, køleskabe og køle- fryseskabe fra før ca. 1990 kan kortslutte og selvantænde, hvis de står i kældre. Flyt derfor de hårde hvidevarer til et isoleret rum eller køb nye produkter, hvor risikoen er mindre.

Læs mere på www.brandforebyggelse.dk

Når du skal renovere kælderen, er det vigtigt, at du bruger de rigtige materialer. Ved valg af materialer til brug for indretning af kælder skal man holde sig for øje, at kældre til tider kan være meget fugtige eller våde.

Vælg derfor altid materialer der kan tåle vand. Eksempler på fornuftige valg af materialer til indretning af kælder er:

• Gulve: Beton
• Gulvbelægninger: Fliser, klinker, malet betongulv
• Vægge: Beton, letbeton, teglsten
• Faldstammer og gulvafløb: Støbejern eller lignende robust materiale
• Opbevaring: Reoler af plast, stål (massivt træ kan bruges, såfremt de står på ben af stål eller plast)

Vælg ikke materialer som:

• Gulvbelægninger: Trægulve og gulvtæpper
• Vægge: Gipsplader og træplader
• Opbevaring: Reoler af træplader som spånplade eller MDF

Fugtproblemer

Det er vigtigt at standse fugtproblemer i opløbet - det kan blive meget dyrt at udbedre fugtskader, der har fået lov til at udvikle sig. Tjeklisten for indvendig vedligeholdelse er et værktøj, der gør det nemt løbende at efterse kælderen.

Hvis du ikke selv kan finde årsagen til en fugtskade i kælderen, bør du kontakte en rådgivende ingeniør eller anden med byggeteknisk indsigt.

Andre problemer

Det er ikke kun fugt, man skal holde øje med:

• Skader på indgangsdøre og vinduer kan give adgang for skadedyr som f.eks. rotter.
• Lettilgængeligt brændbart materiale kan opfordre til som ildspåsættelse.
• Installationer kontrolleres for misfarvninger, der kan være tegn på korrosion.
• Fastgørelser og ophæng af installationer bør efterses.

Mange af disse ting er ejerens ansvar, men den daglige bruger bør altid holde et vågent øje med tilstanden og meddele eventuelle problemer til ejeren.

Fokus: Kældervægge af murværk

Kældervægge i ældre ejendomme er typisk murede og kan i nogle tilfælde suge grundfugt langt op i sig. Også de indvendige kældervægge kan opsuge grundfugt.

Fugtige kældervægge begrænser anvendeligheden af kælderen. I svære tilfælde kan fugten trænge helt op til etageadskillelserne, som kan være af træ. Hvis det er tilfældet, vil det være nødvendigt at sikre bygningen mod opstigende grundfugt, for ikke at råd og svamp skal angribe trækonstruktionerne.

Opstigende grundfugt er desværre ganske omfattende at standse, både i indsats og investering. Det er derfor vigtigt, at man nøje overvejer, om man skal lære at leve med en fugtig kælder, eller om det er nødvendigt at foretage et indgreb mod opstigende grundfugt.

Vær opmærksom på, at der ikke findes hurtige genveje til at bremse opstigende grundfugt. Mange af de metoder, der findes på markedet har ikke kunnet vise en effekt i konkrete forsøg. Derfor anbefaler vi kun den meget dyre og omstændige metode, hvor fysiske membraner lægges ind i en gennemsavet rille i hele fundamentets dybde.

Hvis man ønsker at standse opsigende grundfugt, viser filmen en effektiv måde at stoppe opsivende grundfugt. Læs mere om opstigende grundfugt og hvordan det standses på www.ejendomsviden.dk.

Til vedligeholdelse af udvendige arealer kan Tjekliste til udvendig vedligeholdelse bruges for nemt at få overblik over, hvad der skal vedligeholdes og hvor ofte, det skal kontrolleres.

Tjeklisten er et værktøj, der gør det nemt løbende at kontrollere de udvendige forhold. Udvendig inspektion af en bygning bør foretages både i tørt og i fugtigt vejr. Nogle ting ses kun i regnvejr - andre kun i tørt vejr. Væn dig til at gå en tur rundt om ejendommen - også når det regner.

Udenfor og rundt om ejendommen bør du kigge på belægningerne, som både kan være fliser, asfalt og græs. Hold øje med, om belægningerne ændrer sig - kommer der sætninger? Læg desuden mærke til alle dæksler og riste på kloakbrønde, som man i det daglige ikke bemærker. Disse skal renses en gang imellem, da de indeholder sand, blade og andet, der kan stoppe kloakken.

Hold øje med, om der er opstået nye revner eller huller i fugerne i facaden. Dårlige og utætte fuger kan medføre, at regnvand trænger ind i væggen. Det er en god idé at gå en tur i regnvejr og lægge mærke til, om vandet løber væk fra bygningen eller lægger sig i vandpytter op ad murene.

Mange af disse ting er ejerens ansvar, men den daglige bruger bør altid holde et vågent øje med tilstanden - og meddele eventuelle problemer til ejeren.

Et for højt fugtniveau i en kælder ødelægger opbevarede genstande og kan udvikle skimmelsvampe. Få hjælp til, hvordan du sikrer et godt indeklima i din kælder.

Korrekt ventilering

For at minimere risikoen for fugtskader skal kælderen ventileres. Det er ofte tilstrækkeligt, at ejeren af ejendommen etablerer åbninger for naturlig ventilation i alle rum i kælderen. Eksempelvis:

• Installer friskluftventiler, som sælges i byggemarkeder.
• Sørg for, at kældervægge, især ydervægge, og gulv ikke dækkes af reoler eller gulvtæpper.
• Sørg for, at luften kan passere f.eks. døre. Der bør etableres ventiler i vægge eller døre.
• Opsæt rist eller net, hvis ventilationen kun udgøres af et hul i væggen. Det holder skadedyr ude.

Bemærk, at det er ulovligt at lave hul i branddøre og brandvægge. Se også Sådan forebygger du brand.

Naturlig ventilation er ikke altid nok

Er naturlig ventilation i alle rum ikke tilstrækkeligt til at holde fugten væk, kan der etableres fugtstyret, mekanisk udsugning fra udvalgte rum. Det vil være forskelligt fra kælder til kælder, hvilke rum der er anvendelige til udsugning, men typisk skal der fokuseres på at trække luften på tværs af bygningen.

Som hovedregel skal der suges luft ud fra rum med lugt og fugt, og tilføres frisk luft til andre rum. Hvis du er i tvivl, kontakt en rådgivende ingeniør.

Såfremt der er badefaciliteter eller vaskerum i kælderen, skal der monteres mekanisk udsugning i disse rum, således at fugt herfra ikke spredes til resten af kælderen.

En standard fugtstyret udsugningsventilator kan være en enkel og billig løsning. Denne kan udsuge ca. 80 m³/h, hvilket vil være nok til at ventilere mellem 30 og 60 m² kælder.

Luft ikke ud om sommeren

Om sommeren er luften udenfor varm og har høj luftfugtighed. Det er derfor vigtigt, at eventuel mekanisk og fugtstyret udsugning slukkes om sommeren (typisk månederne maj, juni, juli, august), så der ikke trækkes varm, fugtig luft ned i kælderen, hvor kældervæggene er kolde, og fugten kan kondensere.

Et alternativ til en udsugningsventilator kunne være en soldrevet ventilation, hvor luften, der blæses ind, ikke bare drives af solceller, men også opvarmes. Konceptet er kendt fra sommerhuse, hvor de er yderst effektive. Løsningen vil samtidig være effektiv til affugtning af kælderen, der også kan bruges om sommeren.

Som lejer er det din indboforsikring, der dækker skader på dit private indbo, også det i kælderen. Skader på selve bygningen dækkes af ejers bygningsforsikring.

Læs mere i afsnittet: Forsikringsforhold for ejere

Indboforsikring

En indboforsikring kan også hedde en familieforsikring. Som lejer er dit private indbo, som er opbevaret i kælderrum, cykelkælder og vaskekælder, omfattet af indboforsikringen.

Indboforsikringen dækker skader som følge af brand, kortslutning, tyveri, hærværk, udstrømmende væsker, storm samt voldsomt sky- og tøbrud. Derudover dækker indboforsikringen nødvendige udgifter til redning, opbevaring og oprydning ved skader.

Forsikringssum

Indboforsikringen skal have en forsikringssum, som svarer til værdien af alt dit private indbo i både lejligheden samt indbo opbevaret i f.eks. kælderen.

Hvis værdien af dit private indbo overstiger forsikringssummen, er du underforsikret. Det betyder, at du i tilfælde af skade ikke vil kunne få fuld erstatning.

Tyveri

Hvad og hvordan tyveriforsikringen dækker, afhænger af hvilket forsikringsselskab, du har. Derfor er det vigtigt, at du tjekker, hvad der står i dine forsikringsbetingelser om tyveridækning. For at få erstatning skal du anmelde et tyveri til politiet så hurtigt som muligt - derefter til dit forsikringsselskab. Fortæl om tyveriet til viceværten, så han kan informere de andre beboere.

Vandskade

Ved vandskade i kælderen dækker forsikringen, hvis vandet pludseligt oversvømmer kælderen eller trænger op gennem afløbsledninger. Hvis vandet derimod kommer ind af utætheder i bygningen (f.eks. revner i facaden, kælderydervægge og kældergulve) eller siver langsomt ud fra utætte installationer, dækker forsikringen som udgangspunkt ikke.

Nogle selskaber undtager opstigende kloakvand/grundvand, mens andre tilbyder en udvidet dækning, hvor disse skader er dækket. Det er vigtigt, at man kigger i sine forsikringsbetingelser, da det kan variere fra selskab til selskab.

Forsikringsforhold for ejere

Som ejer af en bygning til boligudlejning bliver kælderen dækket af bygningsforsikringen. Det er kun selve bygningen, der er dækket af forsikringen, ikke beboeres indbo.

En bygningsforsikring kan sammensættes efter behov

En bygningsforsikring kan sammensættes, så den dækker behovene i din ejendom. Udover brandskader på bygningen kan bygningsforsikringen indeholde dækning for andre skader, såsom vand- og stormskade, insekt- og svampeskadeforsikring samt skjult rørskadeforsikring.

Der er forskel fra selskab til selskab på, hvad der indgår i en bygningsforsikring og forskelle på selskabernes risikovurdering. Der findes ofte flere tilvalgsprodukter, så kontakt dit forsikringsselskab for at høre, hvad der gælder specifikt for dine bygninger.

Kældre må normalt ikke anvendes til beboelse. Som udgangspunkt må kældre kun anvendes til sekundære rum som fyrrum, pulterrum, vaskerum og cykelkældre. Se Sådan opbevares ting i kælderen for gode råd til udnyttelse af kælderen.

Krav på at have kælderrum

I mange lejekontrakter er der anført, at lejer har adgang og brugsret til vaskeri, cykelkælder og/eller kælderrum. En lejer har dog ikke krav på et kælderrum, medmindre det er aftalt i lejekontrakten. Hvis der er angivet en brugsret i lejekontrakten, kan brugsretten kun inddrages, hvis der anvises andre rum.

Kælder kan bruges til beboelse ved særlige forhold

Hvis særlige terrænforhold gør, at gulvet i kælderen ligger over terrænet langs mindst én vinduesvæg, kan kælderen anvendes til beboelse. Læs mere i Bygningsreglementet 2010.

Selvom kravene til BR10 er overholdt, skal kælderrummet være godkendt til beboelse, før man må sove i kælderen. Se SBI-anvisning 230 i forbindelse med indretning af beboelse, hvor dele af rum ligger under terræn.

Årsagen til, at man ikke må indrette opholdsrum som soveværelser, køkken og stue i kælderen, er øget risiko for fugt og radon i indeluften. Radon er kræftfremkaldende og anses for at være den næstvigtigste årsag til lungekræft efter rygning.

Det er særligt vigtigt, at gulv- og vægkonstruktioner mod jord er helt tætte af hensyn til risiko for indtrængning af fugt og eventuelt radon. Derfor bør man som udgangspunkt kun anvende nyere kældre opført i beton til beboelse. Ældre kældre vil som regel ikke være tætte nok til, at det er forsvarligt.